Ciabatta-boller

Italiensk brød er godt, og faktisk kan du selv lære at lave de lækreste ciabatta-boller. Ciabatta er helt essentielt i det italienske køkken som tilbehør og udgangspunkt for mange retter. I weekenden kom vores søns kæreste hjem efter et længere udlandsophold. Det blev fejret med ciabattaboller og hjemmelavet syltetøj. Se hvordan du bager de lækreste og sprøde italienske ciabattaboller.

TILBEREDNINGSTID
6 timer
TILBEREDNINGSTID IALT
15 minutter
ANTAL boller
24
TILBEReDNING
INGREDIENSER
- 50 g gær
- 6,5 dl lunkent vand
- 3 spsk ekstra jomfru olivenolie
- 500 g hvedemel
- 500 g durum mel
- 1 spsk salt
- en pose isterninger
INSTRUKTIONER
- Smuldr gæren i en skål, og tilsæt det lunkne vand (30-35 grader)
- Rør godt, indtil gæren er opløst.
- Tilsæt olie og melet lidt efter lidt.
- Ælt dejen godt igennem og lad den hæve i 60 min.
- Hæld dejen ud på et mel drysset bord. Træk dejen ud, og fold den sammen. Drej dejen 90 grader, træk dejen ud og fold den igen. Gentag processen yderligere to gange, så du kommer hele cirklen rundt. Dæk dejen til og lad den hvile i 45 min.
- Gentag ovenstående proces to gange mere.
- Efter sidste hvile periode trykkes dejen til ca 4-5 cm tykkelse og deles op i passende stykker med en dej spatel.
- Drys lidt durum mel over, og lad stykker efterhæve tildækket i yderligere 30 min.
- I god tid varmes oven op til 270 grader (ikke varmluft) med en stenplade på risten på næstnederste rille samt en bradepande i bunden af ovnen og lad den blive rigtig varm.
- Læg de efterhævede boller op en pizzaspatel og fordel hurtigt bollerne på stenpladen. Læg fire isterninger i bradepanden i bunden af oven. Luk ovnen og sænk temperaturen til 230 grader.
- Lad bollerne bage i 15 min hvorefter til tages ud og sættes til afkøling på en bagerist.
Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!
Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!
En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...

Så blev vores anden iMow robotplæneklipper fra STIHL installeret
Så kom dagen, hvor vi fik installeret den anden iMow robotplæneklipper fra STIHL. Som tidligere nævnt erstatter de vores tidligere Husqvarna Automowere. Vi benyttede lejligheden til at lægge nye og mere kraftige kabler ned og håber at mosegrise og muldvarper ikke...