HaveTilBords Rugsnacks med chokoladestykker

Rugsnacks er blevet vældig populære, så det måtte vi også forsøge at lave. Der findes mange opskrifter, men her er vores variant med rosiner, tranebær, valnødder, chiafrø og chokoladestykker. Vi testede dem af i forbindelse med en fødselsdagsfest nyligt, og de blev nærmest revet væk. Her får du så vores opskrift.

forberedelsestid

4 minutter

}

TILBEREDNINGSTID

22 minutter

ANTAL boller

ca. 30 stk.

TILBEReDNING

INGREDIENSER

  • 50 g gær
  • 375 g rugmel
  • 150 g knækkede rugkærner
  • 26 g chiafrø
  • 80 g maltsirup
  • 3,5 dl mælk
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • 100 g rosiner
  • 50 g tranebær
  • 50 g valnødder
  • 80 g chokolade knapper
  • 50 g honning
  • 30 g margarine
l

INSTRUKTIONER

  1. Bland alle ingredienserne, og rør dem sammen i en røremaskine. Dejen skal være klæbrig, men ikke løbende.
  2. Lad dejen hvile overdækket i 1-2 timer.
  3. Form boller i frikadelle størrelse vha. to spiseskeer og fordel dem på bagepapir på en bageplade.
  4. Dæk dem til med et viskestykke, og lad dem hæve i 1-2 timer.
  5. Bag den i 20-22 min i en forvarmet ovn på 180 C varmluft.
  6. Når de er færdige sættes de til afkøling på en kold bagerist.

 

 

Forfatter Jens Erik Ebbesen

Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...