Laks med chiafrø på en bund af spidskål og gulerod

Laks er absolut en af vores favoritspiser som vi spiser både til hverdag og til fest. Fisk er så nem at tilberede og man kan trylle et velsmagende luksusmåltid frem på kort tid. Prøv at skære skindet fra. Dyp skindsiden i lidt olivenolie, hæld lidt chiafrø på en tallerken og dup så den olivenolie vædede skinside ned i chiafrøene. Nu har du genskabt skindet, som når det bliver bagt i ovnen bliver sprødt som grillet skin. Smagen er let nøddeagtig og passer godt til den fede fisk, som laks jo er.

Læg det på en bund af finsnittet spidskål og strimlet gulerod og bag det i ovnen i bare 15 minutter, så får du denne herlige ret.

TILBEREDNINGSTID

15 minutter

}

TILBEREDNINGSTID IALT

30 minutter

ANTAL PORTIONER

4

TILBEReDNING

INGREDIENSER

4 laksefileter

2 spsk chiafrø

1/2 spidskål

1 gulerod

Olivenolie

Balsamico eddike

Lynghonning

l

INSTRUKTIONER

  • Skær skindet af laksen. Hæld chiafrøene ud på en flad tallerken. Dyp herefter laksens skinside i olivenolie og herefter i chiafrøene. Stil laksen til side med det nye ‘skind’ op.
  • Snit spidskålen fint. Skræl guleroden. Fortsæt herefter med at lave tynde strimler af guleroden. Vend den lidt undervejs.
  • Fordel den snittede spidskål i bunden af et ildfast fad. Hæld lidt balsamicoeddike og olivenolie over. Fordel lidt honning over kålen. Hæld lidt chiafrø ud over kålen. Pynt til sidst med strimler af gulerod. Læg til sidst de fire laksestykker på toppen.
  • Sæt fadet/portionsfadene i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft / 200 grader alm. ovn.
  • Bag fisken i 12-15 min.
  • Server straks fisken er kommet ud af ovnen.

Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...