Marrokansk inspireret fasangryde tilberedt i Stegeso/Römertorpf

Har du nogle fasanbryster i fryseren og mangler du en alternativ fasan opskrift, så er denne ret måske noget for dig!

I weekenden skulle vi have besøg af familien og da det skulle være nemt og uden at jeg skulle bruge for meget tid i køkkenet, kom jeg i tanke om en marrokansk kyllingeret som jeg havde fået for nogle år siden på en restaturant. Den var så god, at jeg bad tjeneren om opskriften. Heldigvis havde jeg stadig denne opskrift – erstattede kylling med fasan og så var den hjemme.

Når det skal være nemt, er en Römertorpf eller stegeso, som den hedder på dansk, genial. Man hakker alle ingredienserne, kommer dem i stegesoen, sætter hele mulevitten i en kold ovn, tænder på 160 grader og voila – to en halv time senere kan man servere retten. Og da stegesoen som regel er ganske pæn, kan man sætten den varme mad direkte på bordet på en bordskåner.

Denne ret opfylder alle kriterierne for en nem og smagfuld aftensmad.

Server couscus og youghurt naturel til.

 

Retten inden den kommer i ovnen.

ForberedelsesTID

30 minutter

}

TILBEREDNINGSTID

2 timer 30 minutter

ANTAL PORTIONER

4

TILBEReDNING

INGREDIENSER

     

    • 4 fasanbrystfileter, skåret i strimler (kan erstattes med kyllingebrystfilet)
    • 2 løg, skåret i både
    • 4 gulerødder, skrællede og i grove stykker
    • 1 fennikel, skåret i grove stykker
    • 1 lille broccoli hoved, fordelt i små buketter, stokken skrællet og delt i stykker.
    • 1 usprøjtet citron
    • 1 lille chili
    • 3 fed hvidløg
    • 2 kanelstænger
    • 25 g frisk revet ingefær
    • 1 spks gurkemeje
    • 1 knivspids spidskommen
    • 2 tsks salt
    • 10 tørrede abrikoser
    • 1 ds. hakkede tomater
    • 2 dl vand

    TIL SERVERINGEN

    • 100 g sorte kalamata oliven
    • 1 dl smuttede mandler
    • 3 spks olivenolie
    • 1 dl hakket persille
    • 2,5 dl. couscous
    • 5 dl. yoghurt naturel

    PYNT

    • hakket persille

     

     

    l

    INSTRUKTIONER

     

    1. Stil din Römertorph/stegeso i koldt vand i en time og tag den derefter op.
    2. Bland løg, gulerødder, broccoli og fennikel i en stor skål.
    3. Skær citronen i 8 både og halvver chilien på langs og læg dem i skålen med de snittede grøntsager. Bland igen.
    4. Tilsæt de øvrige ingredienser og krydderier og bland det hele godt.
    5. Fordel blandingen i stegesoen og placers fansanstykkerne øverst.
    6. Stil ovnen på 160 grader og sæt stegesoen på en rist i den kolde ovn.
    7. Steg retten i 2 en halv time.
    8. Kog 2,5 dl vand ca. 15 min før retten er færdig. Når vandet koger slukkes blusset og 2,5 dl. couscous samt 1/2 bouillonterning  hældes ned i det kogende vand. Rør rundt, læg låg på  og lad det stå uden varme i ca 5 min. Løsn herefter couscousen med en gaffel men du tilsætter 1-2 spks olivenolie. Couscousen er nu klar til servering. Pynt evt med lidt persille.
    9. Efter 2:30 time tages stegesoen ud af ovnen. Se efter om fasanstykkerne er møre og gennemstegte. hvis ikke så giv retten lidt mere tid i ovnen.
    10. Kom oliven og hakkede mandler i retten og vend forsigtigt rundt. Pyndt med persille
    11. Servér retten med couscous og yoghurt naturel.

     

     

    Indlæg af samme kategori

    Græskar gnocchetti med squash og frisk hvidløg

    Græskar gnocchetti med squash og frisk hvidløg

    Vi elsker gnocchetti specielt om sommeren, hvor de kan kombineres med grøntsager fra vores have samt et stykke kød fra grillen. Her er en opskrift med squash og frisk hvidløg. Velbekomme. Græskar-gnocchetti med squash og frisk hvidløg Det behøver ikke at være vegetar...

    Spansk kartoffel tortilla med squash

    Spansk kartoffel tortilla med squash

    Aftensmad skal nogle gange bare være nem. Det blev den så i går. I spanien har jeg tit fået kartoffeltortilla, så her ar min egen variant af spansk kartoffeltortilla. Det skønne ved at lave tortilla er, at man stort set kan bruge de grøntsdage man har i køleskabet den...

    Blomkålsdaal

    Blomkålsdaal

    Har du været i Indien eller på indisk restaurant, har du efter al sandsynlighed stiftet bekendtskab med daal. I det væsenligste er dall en indisk linsesuppe som der iøvrigt findes mange varianter af. Mens nogle er ret fancy og dermed tidskrævende, findes der også...

    0 Comments

    Submit a Comment

    Your email address will not be published. Required fields are marked *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.