Ovnbagt kullerfilet med chiafrø

I dag fik vi fisk fra Skagen food, denne gang kuller (se afsnit om fisken under opskriften). Vi fulgte ikke den medfølgende opskrift, men brugte i stedet de grøntsager vi havde i køleskabet. I stedet for at panere fisken, dækkede vi skindsiden, efter at skindet var fjernet, med chiafrø. Det giver en let sprød skorpe, og retten bliver ikke så fed, som hvis fisken var paneret. Grøntsagsbunden blev sammensat af porrer, rød peberfrugt, rødløg samt broccoli, som vi bagte i ovnen med fisken ovenpå.

Om kuller: 

Kulleren er udbredt i den nordlige del af Atlanten og den er nem at kende på den mørke plet over brystfinnen. De kan blive op til 17 kg og med en længde på over en meter (rekord fra 1973). Kødet, der er hvidt, fast og meget velsmagende, minder om torsk, dog mere fast. Kulleren er en mager fisk og rig på selen. Den lever mest af bunddyr som slangestjerne, børsteorm og bløddyr men holder sig ikke tilbage for rogn og fiskeyngel. Kulleren lever oftest på 80-200 meters dybde på sandet bund.

(foto: www.skagenguide.dk)

forberedelsestid

10 minutter

}

TILBEREDNINGSTId

15 minutter

ANTAL PORTIONER

2

TILBEReDNING

INGREDIENSER

  • 1 kullerfilet hvor skindet er fjernet
  • 1/2 porrer, skåret i tynde skiver
  • 2 små snackpebre, skåret i fine tern
  • 2 broccoli blomster, hakket fint
  • 1/2 rødløg skåret i små tern
  • 1 dl hvidvin
  • 1,5 dl creme fine 7%
  • salt og peber
l

INSTRUKTIONER

  1. Kom de snittede grøntsager i et ildfast fad, og bland dem godt.
  2. Hæld hvidvin og cremefine over og rør rundt.
  3. Krydr med lidt salt og peber.
  4. Skær kulleerfileten i små stykker. Olier skindsiden og dæk med chiafrø, ligesom når du panerer fisk med rasp.
  5. Krydr med lidt salt og peber.
  6. Læg fisken oven på grøntsagerne.
  7. Dryp evt. lidt citronsaft ud over retten.
  8. Stil retten i en forvarmet oven på 180 varmluft i 10-15 minutter, indtil fisken er gennemstegt.
  9. Tag retten ud af ovnen, og server straks evt. med lidt frisk salat fra haven.

Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...