Pandestegt spidskål med broccoli og lyssej

Frisk fisk og grøntsager er ikke til at tage fejl af. Ud over at det er hurtigt og nemt at tilberede er det også velsmagende og sundt. I dag fik vi frisk lyssej fra Skagen Food. Selvom der følger en opskrift med, valget vi at lave vores egen variant med de grøntsager vi nu havde i køleskabet. Det blev den til denne skønne ret med stegt spidskål og broccoli som vi serverede til fisken.

 

Lyssejen lever nær bunden – gerne nær skibsvrag – i indtil 200 meters dybde – gerne ved kystområder, hvor saltindholdet ikke er for lavt. Her lever den af orme og mindre skaldyr. Ældre fisk kan dog også spise sild og brisling. Lyssejen kan kendes på den mørke sidelinje, der slår bugt over brystfinnen. Den kan blive op til 130 cm. lang. Lyssejen har en meget fast konsistens i kødet, og den er en meget mager fisk.

Foto: Skagen Food

TILBEREDNINGSTID

10 minutter

}

TILBEREDNINGSTID IALT

10 minutter

ANTAL PORTIONER

2

TILBEReDNING

INGREDIENSER

1 STYKKE LYSSEJ FILLET MED SKIN
1/3 SPIDSKÅL
3 BUKETTER BROCCOLI
1 LØG
2 FED HVIDLØG
1 SPSK OLIE
2 SPSK SOYA
1 TSK MØRK BALSAMICOEDDIKE
SALT & PEBER
SMØR
NEUTRAL OLIE TIL FISKEN

PYNT:
1 frisk radise skåret i papirtynde skiver
Balsamico glace

l

INSTRUKTIONER

Tag fisken ud af køleskabet og dup den med et stykke køkkenrulle. Del fisken i kuvertstykker. Krydr med salt og peber og stil den til side på køkkenbordet til senere.

Pil løg og hvidløg.

Snit spidskål, løg og hvidløg i tynde skiver.

Del broccolibukketterne i små mundrette stykker.

Bland olie, soya og balsamico eddike på en kold pande. Kværn lidt peber ud i olien. Opvarm panden over middel varme til olien er varm. Fordel grøntsagerne på panden og vend dem med jævne mellemrum. Steg grøntsagerne så de stadig har lidt bid. Tag dem herefter af blusset.

Sæt endnu en pande over ved høj varme og tilsæt en smule neutral olie. Læg fisken på panden med skinsiden ned og giv fisken et let  tryk med en palet de første 30 sekunder af stegningen. Steg fisken i 3-4 minutter på skinsiden, tilsæt lidt smør og vend den herefter og steg den yderligere i ca. 30 sekunder på den anden side.

Server de varme grøntsager og fisken ved siden. Pynt med radise og balsamico glace.

Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...