Pitabrød med chiafrø og grahamsmel

Hjemmelavede pitabrød er bare så lækre og ikke særlig svære at lave. Med chiafrø holder de sig friske længere, da chiafrøene holder fugten i brødet. De egner sig også til frysning, og derfor kan det godt betale sig at bage flere ad gangen. Pitabrød er ideel til skovtur, madpakker, frokost samt til middag. Grahamsmel giver mere smag i dine pitabrød og mætter bedre.

forberedelsestid

70 minutter

}

TILBEREDNINGSTID

10 minutter

ANTAL PORTIONER

8

TILBEReDNING

INGREDIENSER

25 g gær
3 dl vand
1 1⁄2 dl mælk
1½ dl chiafrø
1⁄2 tsk sukker
1⁄2 tsk groft salt
150 g grahamsmel (2 1⁄2 dl)
275 g hvedemel (4 1⁄2 dl)

 

Forfatter: Jens Erik Ebbesen

l

INSTRUKTIONER

Rør gæren ud i lunkent vand og mælk (lillefingervarmt).

Tilsæt de øvrige ingredienser (gem lidt af hvedemelet til senere).

Ælt dejen godt sammen.

Dæk dejen med et låg eller madlavningsfilm og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem.

Tilsæt evt. resten af melet.

Del dejen i 8 dele og form dem til boller.

Rul bollerne flade (ca. 12 cm i diameter).

Lad dem efterhæve på bagepapir eller smurt bageplade i ca. 10 min.

Bag pitabrødene midt i ovnen på 200 grader (180 varmluft) i ca 10 min.

TIP – selvom dejen kan se lidt fugtig ud, skal du ikke være bange for, at den bliver for våd, idet chiafrøene under hævningen vil suge meget af fugten.

Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Vi har masser af salat – også om sommeren!

Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!

En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...