Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår ca. 12 -20 salathoveder hver tredje uge, så plejer det at passe. Frisk salat fra haven er det bedste ved sommeren. Men det slutter ikke her. Salat og spinat kan sås langt ind i efteråret og tit har vi salat helt hen i november måned.

Salat kræver ofte dressing når den serveres som tilbehør til måltidet. Prøv f.eks. vores mormor dressing.