Weekend-brunches

Weekend er lig med morgenbrunch for mig. Jeg elsker at lave morgenbrunch og ikke mindst at skabe en hyggelig atmosfære til lejligheden. Til hverdag har jeg knap nok tid til at nyde morgenmaden, der som oftest bare bliver kastet ned pga. manglende tid. I hverdagene har jeg selv svært ved at komme op om morgenen – kender du det?
Måske er det derfor, at jeg nyder at have god tid til morgenmaden i weekenderne. Og så bliver det jo bare hyggeligere, når man så tager sig tid til at gøre lidt ud af det.
Og faktisk behøver man ikke særlig mange ingredienser for at lave det hyggeligt. Se bare her:
Et brunchbord kan sagtens være simpelt og med få ingredienser – men samtidig være super godt:
- Et blødkogt æg
- Et glas appelsinjuice
- Lidt müsli
- En halv honning melon med lidt kefir, tørrede tranebær samt hakkede mandler
- En skive ristet rugbrød
- En ristet bolle
- Brombær- og appelsinmarmelade samt lidt Gorgonzola spread og to tørrede hindbær (taget fra min Kellogs Red Berry pakke) til pynt
- En kop kaffe med skummet mælk.

Nogle dage gør jeg dog lidt mere ud af det – se ovenstående billede.
Først tog jeg mig tid til at skære denne lotus blomst (rød peber). Det var faktisk første gang jeg prøvede, idet jeg tidligere kun har set en video på youtube omkring hvordan man gør. For at se video – klik her.
Dernæst kogte jeg lidt blåbærsirup, hvor jeg opvarmer lidt blåbær med sukker i en tykbundet gryde, som jeg koger lidt ind til den bliver lidt sej. Blåbær siruppen anvender jeg som topping til bl.a. kefir.
Da temaet i dag var blåbær, lavede jeg også en blåbærsmoothie (250 gram frosne blåbær, en halv banan, 4 dl kefir, vaniliesukker samt honning).
Sidst men ikke mindst lavede jeg en spinat-omelet, hvor jeg tillige anvendte de peberstykker som blev tilbage efter jeg havde udskåret lotus blomsten.
Oversigt over søndagens brunchbord:
- Omelet med spinat og rød peber
- En ristet fuldkornsbolle
- 4 friske blåbær til pynt
- Blåbær smootihe
- En portion friske blåbær
- Et glas mangojuice
- Kefir tallerken med blåbærssirup og honning
- En kop kaffe med skummet mælk
- En portion friskskåret honningmelon med kanel drys og hakkede mandler.
Og som bordpynt den udskårne lotusblomst. Voila, sådan her blev resultatet. Prøv selv at lave en simpel brunch – det giver en helt anden start på weekenden! God fornøjelse.
Husk, du altid gerne må dine brunch-oplevelser med os!




Tallerkenserien, vi bruger her, er New Wave fra Villeroy & Boch. Der er ret mange finurlige ting i den serie, bl.a. denne lille serveringsskål kaldet “Flying Dinner”, som man kan bruge til al verdenens ting som marmelade, müsli, bær, sovs m.m.
Indlæg af samme kategori

Vi har masser af salat – også om sommeren!
Sommer er lig med salat. Kunsten er imidlertid ikke at så al salat på een gang i foråret, men derimod i mindre portioner med ca. 2-3 ugers mellemrum sommeren igennem, ellers risikerer man at drukne i salat eller hvad værre er, den står og rådner i køkkenhaven. Vi sår...

Vores ‘ørnenæb’ er blevet elektrisk!
En gang imellem kan det kræve stærke armmuskler at bruge et ørnenæb. Men med STIHL's lille en-hånds sav GTA 26 er det slut. Vi har en del hasselbuske, som vi med jævne mellem skærer ned, og det kan være noget af en opgave når man tager fat med ørnenæbbet. Vi har...

Så blev vores anden iMow robotplæneklipper fra STIHL installeret
Så kom dagen, hvor vi fik installeret den anden iMow robotplæneklipper fra STIHL. Som tidligere nævnt erstatter de vores tidligere Husqvarna Automowere. Vi benyttede lejligheden til at lægge nye og mere kraftige kabler ned og håber at mosegrise og muldvarper ikke...